00:18 | 07. September. 2010
Forside
 

 Miljøpolitik

  • Tilgodese miljøhensyn ved køb af produkter og serviceydelser
  • Minimere vores ressourceforbrug i den daglige drift
  • Minimere affald og sikre bortskaffelse af affald på en miljøforsvarlig måde
  • Overholde miljølove, miljødirektiver og miljøbekendtgørelser
  • Evaluere vores miljøpolitik jævnligt for at sikre en kontinuerlig forbedring
For at tilgodese denne miljøpolitik er der udarbejdet separate indkøbs-, drifts-, affalds- og medarbejderpolitikker. Disse politikker skal altid ligge inden for rammerne af det gældende budget.

Indkøbspolitik
Hvor det er muligt, ved indkøb af varer og tjenesteydelser, foretrækker NHG leverandører:
  • Der er miljømærkecertificerede eller har en miljømærkelicens, f.eks. Den Grønne Nøgle
  • Hvis produkter, der ved anvendelse har mindst muligt ressource spild og som genererer mindst muligt affald
  • Som kan påvirkes af vores egen miljøpolitik
Driftspolitik
Den daglige drift foregår langt overvejende i et kontormiljø, der ikke kræver selvstændigt nedskrevne politikker. Eksempler på ressource minimering er:
  • Elektronisk registrering af kongresdeltagere og ditto bekræftelser
  • Anvendelse af genbrugspapir
  • Fotoceller på vandhaner
  • Lavskyls toiletter
  • Dvalefunktion på printere og pc’er,
  • Scanning af dokumenter, der fremsendes på e-mail, osv.
  • Alle ansatte har en stikdåse med som via USB er tilsluttet computeren, således at strøm tilsluttet dåsen slukkes når computeren lukkes
  • Anvendelse af elsparepærer

    Når konferencer og kongresser afvikles opfordrer vi vores kunder til at vælge de mest miljørigtige løsninger med særlig vægt på minimering af ressourceforbrug og vægt på genbrug. Eksempler herpå er genanvendelse af navneskilte, kongrestasker, servering af økologiske måltider og offentlig transport.
Affaldshåndteringspolitik
Vi kildesorterer ud fra enkle retningslinjer og simpel skiltning som alle kan forstå. Vi overholder de regler som Brøndby Kommune har udstukket for affaldshåndtering, dvs. vi genbruger papir og pap. Desuden:
  • Er NHG er medlem af HP Recycling Programme – en ordning, hvor batterier og printerpatroner genbruges
  • Opstiller NHG systemer for genanvendelse af kongresbadges i forbindelse med afvikling af kongresser
  • Opfordrer NHG arrangører til at genbruge overskydende kongrestasker, idet disse af NHG videresendes til Mellemfolkeligt Samvirke
Medarbejderpolitik
Hos NHG har vi fokus og opmærksomhed på medarbejdernes sundhed og trivsel. Dette giver sig blandt andet udslag i følgende:
  • Ernæringsrigtig frokost hver dag i vores kantine
  • Adgang til gratis økologisk frugt
  • Opfordring til at bruge cykel eller offentlig transport, samt tilbud om skattefrit månedskort til alle ansatte
  • Fleksible ansættelsesordninger, f.eks. nedsat tid til nybagte forældre

 

 
MCI Copenhagen | Vestre gade 18 | 2605 Brøndby | T 70 222 130 | F 70 222 140 | booking@nhg.dk
< Tilbage    Til Top